Jeg er helt enig i at det er helt tåbeligt at haste en ny lov igennem. Jeg forstår at der er behov for en hurtig proces vedr. Den nye udviklingsstrategi, men ikke loven. Det bør nøje overvejes hvad der har været af fordele og ulemper ved den gamle lov og der bør ses på forskellige muligheder for en reform. Det foreliggende udkast er bestemt ikke den rigtige løsning.

I øvrigt. Mellemfolkeligt Samvirke er stadig en dansk forening med navnet Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Vi har i 2009 meldt os ind i føderationen ActionAid International, og optræder derfor i internationale sammenhænge under navnet ActionAid Denmark.

Jeg er helt enig i at det er helt tåbeligt at haste en ny lov igennem. Jeg forstår at der er behov for en hurtig proces vedr. Den nye udviklingsstrategi, men ikke loven. Det bør nøje overvejes hvad der har været af fordele og ulemper ved den gamle lov og der bør ses på forskellige muligheder for en reform. Det foreliggende udkast er bestemt ikke den rigtige løsning.

I øvrigt. Mellemfolkeligt Samvirke er stadig en dansk forening med navnet Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Vi har i 2009 meldt os ind i føderationen ActionAid International, og optræder derfor i internationale sammenhænge under navnet ActionAid Denmark.

Jeg har savnet at nogle af jer i Styrelsen og muligvis også Rådet gjorde op med den interessent-orienterede tilgang, hvor det virkede lidt som om at pleje af egne (gruppers) interesser og standpunkter var blevet vigtigere og fx orientering i fh t offentligheden mindre vigtig. Har I måske lidt misset båden i fh t at gøre den struktur til noget der var værd at kæmpe for?

NGO Forum diskuterede lovforslaget på sit møde i går, og kritikken var markant:

* Der er behov for en et solidt lovgrundlag, om hviler på et bredt flertal i Folketinget, og ikke en lov der sjaskes igennem.
* Det Udviklingspolitiske Forum står i den nuværende udformning skærende kontrast til ministerens erklærede ønsker om åbenhed og deltagelse. Og det er jo tragikomisk, at ministeren nun skal kunne skifte medlemmerne ud efter forgodtbefindende og 'any time'. Forslaget centraliserer magten hos minister og embedsværket.
* Formålsparagrafferne er ikke godt gennemarbejdede og bør diskuteres igennem.

NGO Forum indsender et formelt høringssvar, hvor ovenstående bliver uddybes.

Det er fint med nytænkning og diskussion af Råd og Styrelse, Men udviklingsbistanden har brug for et mere solidt grundlag end dette.

Vagn Berthelsen
Formand for NGO Forum

Vi vil gerne være førende i verden med hjælp til de fattigste folk i verdens fattige lande. Vi vil gerne bruge skattepenge på dette, og vi vil derfor gerne have borgernes støtte til dette.
Derfor er det helt nødvendigt med den folkelige deltagelse i både projekter, men også statens beslutninger om brug af skattepenge på fattige folk ude i verden.
Disse to ben er stadig aktuelle.
Vores Udviklingsminister har udtrykt klart, at støtten er en hel nødvendig del af en moderne markedsorienteret globaliseret verden. Derfor er det også helt nødvendigt at den folkelige dialog er en del af denne sammenhæng.
Vi ser også andre organisationer og foreninger stramme op: "De slipper af med besværlige folk, der blander sig."

Jeg synes NGO'erne skal passe lidt på med at sætte automatisk lighedstegn mellem NGO-repræsentation i Styrelse eller andre magtorganer og så "åbenhed", "demokrati" og "folkelig deltagelse". Er ikke sikker på at den almindelige dansker oplever nogle af de begreber som særlig stærkt praktiseret i den nuværende struktur.

Kære Lotte
Det er jo derfor der skal være offentlighed om det der sker i styrelsen, så der skabes offentlig debat. Og derfor jeg har beklaget at man gradvist er gået væk fra offentlighed. Og så skal man naturligvis se på sammensætning og rolle for at sikre at en ny struktur er tidssvarende.

Jeg er enig med Knud Vilby. Glimrende indlæg
Poul Nielson

Det er rigtig godt at Ulandsnyt/Knud Vilby kører denne blog. Man kan jo ikke tage fra Knud, at han har 35 års erfaring med udviklingssamarbejde, blot kunne man ønske sig at udgangspunktet og referencerammen for bidragene blev et andet end det sædvanlige om at alting var bedre for 35 år siden.

Knuds (og andres) bemærkninger til selve lovforslaget vil jeg overlade til min minister at kommentere, og jeg kan bestemt tilslutte mig de pæne ord om min gode kollega og mentor Bjarne Sørensens fantastiske indsats gennem årene. Men jeg vil på vegne af alle mine kolleger ude på vore ambassader og her i UM/Danida, der i det daglige knokler løs med udmøntningen af vores bistand i programmer og projekter, skarpt reagere mod bemærkningen om et ministerium, ”hvor kun få er belastet af en viden om udviklingspolitik, der er forankret i konkrete arbejdsmæssige erfaringer”. Det er et smalsyn, der dels er udtryk for mangel på respekt for den dedikation og den professionalisme, der kendetegner kollegerne i Danida, hvoraf mange har om ikke 35 år så rigtig mange års erfaring med udviklingssamarbejde; dels er det helt ude af trit med den virkelighed, der sætter rammen for udviklingssamarbejdet i dag og dermed også for hvilke kompetencesammensætninger, vi i Danida har brug for.

Og meningen med både den nye lov og den nye strategi er jo præcist at begge gerne skulle være et holdbart svar på de aktuelle og fremtidige udfordringer. Så lad os koncentrere debatten om det.

Undertegnede var med i drøftelsen i NGO-Forum af lovforslaget. Og jeg er meget enig med Vagn Bertelsen i hans udlægning af de betænkeligheder, som kom frem: Hvordan sikres åbenheden. Hvad kan det nye forum holdes fast på? Er 6 års valgperiode ikke meget lang? Hvorfor skal Ministeren kunne udskifte alle medlemmer til enhver tid - risikere man ikke amerikanske forhold, hvor man nu vil politisere det folkelige og faglige forum og i praksis opleve at en ny Minister sætter sit eget hold?

Der er rigtig mange spørgsmål som melder sig - og særligt i forbindelse med ønsket om åbenhed, hvilket også ligger Christian Friis Bach meget på sinde.

Derfor har jeg også svært ved at forstå, at en ny lov skal hastes igennem. Vi forsøger lige nu at byde ind på den igangværende proces omkring den nye politiske strategi, hvor vi er inviteret til at komme med input. Denne proces er ligeledes meget kort. Strategien ønskes vedtaget i foråret, så den kan danne grundlag for finansloven for 2013 - Det gør processen kort, men det er forståeligt. Men en ny lov - hvorfor skal den hastes igennem?

Jeg mener klart, at der er grund til at revidere den 40 år gamle lov. Og der er mange fine ting i det forslag, som ligger. Men det er vigtigt, at loven bliver så skarp, at den faktisk sikre åbenhed, og klarhed i administrationen - intentioner som vel også lå bag oprettelsen af den nuværende ordning med Styrelse og Råd.
Derfor vil mit ønske til Ministeren være, at vi får lidt mere tid til at drøfte et nyt lovforslag - så vi sikre at loven faktisk sætter de rigtige rammer om en fortsat udvikling af dansk bistand og for en fortsat bred opbakning omkring den danske udviklingspolitik

Til Ib Petersen
Læs nu tingene rigtigt. Du har utroligt mange dygtige medarbejdere. Det jeg skriver om er manglen på medarbejdere med konkrete arbejdsmæssige erfaringer udenfor ministeriet. Det bød man velkommen før, det gør man slet ikke i samme grad mere.
Og det er noget vrøvl at jeg skriver fra et perspektiv om at alting var bedre før. Jeg siger netop, der er behov for revision. Men hvis det er gammeldags at gå ind for transparens og faglig dialog, så er jeg nok en smule gammeldags

Kære alle indlægsskrivere, kære Christian med flere,
Hvor er det dog skønt at komme hjem til lille Danmark, efter netop 6 uger i et lille land i Vestafrika, hvor den siddende præsident (som tog magten ved et militærkup) netop på forbavsende vis har vundet 5 års genvalg (med officielt 72% af de optalte stemmer!) og opleve den seriøsitet og de kapaciteter, der drøfter disse meget vitale og særdeles vigtige emner her!

Mit kendskab til de skrivende personer gør mig tryg, og jeg har stor tillid til, at Christian Friis Bach og alle i øvrige skribenter og aktører vil komme frem til en løsning, der vil fremme den så stærkt nødvendige platform for at alle vi, der til daglige, i det små, strider med forskellige former for udviklingsbistand.

Skræmmende, at stadig så få kvinder melder sig i debatten, though!

Der er stadig et udpræget stærkt et behov for, at dansk lovgivning og styrelser, råd etc. skaber det rette grundlag og for, at vi, de små og store NGO´er og andre aktører, har de nødvendige forudsætninger og muligheder for at udføre en højst nødvendig håndsrækning til de gambiske, senegalesiske og andre befolkninger, som har en levestandard, der står i så skrigende modsætning til vores og ikke mindst de herskende politikeres ditto i de pågældende lande!

Med venlig hilsen,
Anne Grete Camara
Formand for Børn uden Grænser

Kære Knud,
Jeg er ikke enig med dig. Den gang du sad i styrelsen var alt lukket - forslag, projekter, programmer blev behandlet i hemmelighed. Ja selv styrelsens referater var stærkt fortrolige. Det opdagede jeg dengang jeg skulle skrive kapitlet til Dansk Udviklingspolitisk Historie. Jeg måtte sidde på et lille kontor i UM og læse de fortrolige referater, måtte ikke tage dem med hjem, og måtte spørge hver gang jeg ønskede at citere. Mere lukket og indspist kunne det ikke blive.

Efter den erfaring kæmpede jeg en ihærdig kamp for blot at få offentliggjort referaterne fra styrelsesmøderne. Det kan Klaus Bustrup bevidne. Det lykkedes - heldigvis.
I det nye forslag tager vi endnu et markant skridt mod øget åbenhed. Nu bliver alle forslag, projekter og programme offentliggjort FØR de behandles - så alle kan se dem, kommentere, kritisere, komme med ideer. Derefter behandles de i en bevillingskomite med fire eksterne, bistandsfaglige eksperter (sådan lidt Knud Vilby agtige :-) Og endelig fremendes aktstykkerne - med høringssvar ! - til udenrigsudvalget og finansudvalget samtidig (!) så vi sikrer en bedre politisk behandling og åbenhed.

Styrelsen får - i det nye Udviklingspolitiske Forum - en ny og langt stærkere placering i den overordnede strategiske diskussion. I stedet for at behandle mindre projekter og programmer får de en direkte diskussion med ministeren om landepolitikpapirer, nye tematiske strategier, modaliteter for brug af budgetstøtte, erhversinstrumenter, samarbejde med multilaterale organisationer m.v. Det er langt mere politisk, mere strategisk, mere åbent - og mere inddragende.
Derfor - jo, det er muligt alt var bedre i gamle dage. Men jeg er stensikker på at, den nye konstruktion bliver både langt mere åben og inddragende.

Venlig hilsen

Christian

Kære Christian.
Det er lidt ærgerligt hvis denne vigtige diskussion kører polemisk i grøften med udsagn som "det er muligt alt var bedre i gamle dage". Det er der ingen der synes. Jeg selv mener det kan være nyttigt, ja på høje tid, at revurdere konstruktionen med Styrelse og Råd. Det er længe siden Rådet reelt har været indflydelsesrigt eller blot vigtigt for debat og åbenhed om Danidas arbejde. Og med hensyn til Styrelsen forekommer det mig, at den noget korporative sammensætning har gjort dette organ mere stivbenet end godt er. Men det er ikke et betryggende alternativ at overlade Styrelsens rolle til en håndplukket Bevillingskomitè på fire personer. Et Udviklingspolitisk Forum kan måske være et brugbart alternativ, men så skal det have større kompetence og en mere sikret og varig sammensætning (og så er Forum måske ikke det rette navn). Foruden erhvervsrepræsentanter må det være muligt at skabe en noget mere alsidig sammensætning med fx bistandspraktikere, udviklingsforskere, journalister etc. og en bredere og mere mangfoldig repræsentation for civilsamfundet (ikke kun de store NGOer). Og det er vigtigt at ministeren ikke kan skifte ud løbende efter forgodtbefindende.
Venlig hilsen
Steen

Også jeg ser god grund til at ændre loven, men mener at vi har brug for en bedre og bredere diskussion af hvordan vi skaber det bedste rammer.
I den forbindelse er det også vigtigt at se på hvad der har været godt og skidt i Styrelsen og Rådet.

Styrelsen har efter min mening især tjent to formål:

1)Den fastholdt et ejerskab af den danske udviklingspolitik hos nogen af hovedorganisationerne i Danmark. At Dansk Industri, Landbrugsrådet, Fagbevægelsen og repræsentanter for de folkelig ulandsorganisationer over de mange år har godkendt alle de bevillinger som har været givet, har helst sikkert haft en betydning for et bredt ejerskab og sammenhold om den danske udviklingsindsats.

2) Den har fungeret som en form for kontrolorgan over for administrationen af udviklingsbistanden. Der har i UM over årene været stor respekt om styrelsens afgørelser, og meninger fordi det var et organ der var hævet over det interne hieraki i ministeriet og fordi det havde en betydelig magt til at udfordre embedsværket.

Såvidt jeg kan se vil den forslåede nye struktur fjerne disse to formål. Åbenheden om forslage til programmer er fin, men der vil ikke ligge nogent organ som har magt til udfordre den enkelte bevilling. Det Udviklingspolitiske Forum vil ikke binde eventuelle repræsentanter fra organisationer op på den danske udviklingspolitik på samme måde som Styrelsen har gjort det.

Til gengæld synes jeg ikke at Styrelsen har været noget stærkt strategisk organ. Det er ikke nødvendigvis folk med særlig ekspertise om udviklingslandene, fattigdom eller bistandsprogrammer og modaliteter. Her vil et Udviklingspolitisk Forum (med de rigtige folk)helt sikkert kunne være et langt bedre forum for strategisk debat med ministeren og embedsværket.

Rådet i de år jeg har været med primært været en platform for udviklingsministeren (eller andre ministre) og en mulighed for at udveksle overordnede synspunkter med ressourcebasen. En sådan dialogmulighed kan sagtens erstattes af andre mødeformer.

Jeg vil fortsat anbefale at vi i foråret koncentrerer os om den nye strategi, og at vi så i efteråret lidt mere systematisk diskuterer hvordan en revision af loven bedst kan danne ramme for udviklingsbistanden.

Også jeg ser god grund til at ændre loven, men mener at vi har brug for en bedre og bredere diskussion af hvordan vi skaber det bedste rammer.
I den forbindelse er det også vigtigt at se på hvad der har været godt og skidt i Styrelsen og Rådet.

Styrelsen har efter min mening især tjent to formål:

1)Den fastholdt et ejerskab af den danske udviklingspolitik hos nogen af hovedorganisationerne i Danmark. At Dansk Industri, Landbrugsrådet, Fagbevægelsen og repræsentanter for de folkelig ulandsorganisationer over de mange år har godkendt alle de bevillinger som har været givet, har helst sikkert haft en betydning for et bredt ejerskab og sammenhold om den danske udviklingsindsats.

2) Den har fungeret som en form for kontrolorgan over for administrationen af udviklingsbistanden. Der har i UM over årene været stor respekt om styrelsens afgørelser, og meninger fordi det var et organ der var hævet over det interne hieraki i ministeriet og fordi det havde en betydelig magt til at udfordre embedsværket.

Såvidt jeg kan se vil den forslåede nye struktur fjerne disse to formål. Åbenheden om forslage til programmer er fin, men der vil ikke ligge nogent organ som har magt til udfordre den enkelte bevilling. Det Udviklingspolitiske Forum vil ikke binde eventuelle repræsentanter fra organisationer op på den danske udviklingspolitik på samme måde som Styrelsen har gjort det.

Til gengæld synes jeg ikke at Styrelsen har været noget stærkt strategisk organ. Det er ikke nødvendigvis folk med særlig ekspertise om udviklingslandene, fattigdom eller bistandsprogrammer og modaliteter. Her vil et Udviklingspolitisk Forum (med de rigtige folk)helt sikkert kunne være et langt bedre forum for strategisk debat med ministeren og embedsværket.

Rådet i de år jeg har været med primært været en platform for udviklingsministeren (eller andre ministre) og en mulighed for at udveksle overordnede synspunkter med ressourcebasen. En sådan dialogmulighed kan sagtens erstattes af andre mødeformer.

Jeg vil fortsat anbefale at vi i foråret koncentrerer os om den nye strategi, og at vi så i efteråret lidt mere systematisk diskuterer hvordan en revision af loven bedst kan danne ramme for udviklingsbistanden.

Kære Steen og Frans Michael,
Tak for gode indspark. Du har ret Steen. Polemik dur ikke. Men pointen er blot, at jeg ikke er helt sikker på, at det var bedre den gang. Netop når det gælder åbenhed vil jeg insistere på, at vi er kommet meget længere end den gang - og med loven og ændringerne kommer vi endnu et skridt videre. Og åbenhed er bestemt noget Knud Vilby har kæmpet for i mange år.

Så er der det andet modargument. Faglighed og kontrol. Jeg har tiltro til, at en bevillingskomite med interne og eksterne repræsentanter kan løfte den opgave. Det bliver et stærkt fagligt organ, som kan arbejde systematisk med at sikre faglighed og effektivitet.

Tilbage bliver strategi, og det er præcis den dialog vi gerne vil styrke med Udviklingspolitisk Forum. Få løftet de principielle programmer, de svære emner, de overordnede prioriteter og politikker op til en styrket dialog mellem ressourcebasen og ministeren, som skal være tilstede til forummets møder. De elementer har manglet. Og det er for mig at se langt vigtigere end at behandle enkelt projekter og programmer.

Du har ret i Steen, at der skal være en bredere repræsentation og at en minister ikke skal kunne skifte ud efter forgodtbefindende. Det skal præciseres, så der bliver kontinuitet og styrket uafhængighed. Rent formelt skal det være ministeren, der udpeger, men til bevillingskomiteen kan det jo overvejes at lade det ske efter indstilling fra Udviklingspolitisk Forum.

Men for at opsummere så vil den nye struktur sikre:
1) En bredere repræsentation end den nuværende styrelse (9 til 15)
2) En øget åbenhed i hele processen (også før behandling)
3) Færre enkelt projekter/programmer og mere strategi og udviklingspolitik
4) En tættere og mere forpligtende dialog med ministeren

Det synes jeg ikke er så ringe endda.

Venlig hilsen,

Christian

Efter en rigtig god og åben diskussion i en fin stemning med Udviklingsministeren på Styrelsens retreat. Er jeg ikke blevet meget mere enig med ministeren om den foreslåede fremtidige struktur for dialog om udviklingsbistanden.

Jeg er som alle andre stor tilhænger af mere strategisk og politisk dialog. Jeg er helt for mere åbenhed med flere dokumenter tidligere ud på hjemmesider mv. Mere af det. Men det Ministeren fjerner (Styrelsen) erstattes ikke af åbenhed og deltagelse, men af mere minister og embedsmandsstyre. Frans Mikael Jansen beskrIver ganske fremragende den nuværende Styrelsesmodels funktion og betydning. Vi er - når vi fungerer bedst - en kvalitetssikring af den danske udviklingsbistand på program- og strateginiveau. Styrelsen holder projektmagere og embedsmænd i ørene og stiller alle de vanskelige spørgsmål til udviklingsprojekterammer og bringer vores kollektive og mangeårige udviklingserfaring til bordet. Det serud til i fremtiden alene at skulle være ministeren og embedsmændene selv (med 4 eksperter af den type bistandseksperter der normalt er med til at forberede programmerne), der skal gøre det.

Udviklingsministeren er heldigvis et lyttende menneske. Mit råd er: "Smid ikke godt fungerende institutioner ud med badevandet fordi der tidligere har været problemer med åbenhed. Men brug de gode erfaringer til at gøre institutionerne bedre."

Tak for spændende debatindlæg, Knud m.fl.

Det nye forslag vil få en overordentlig vigtig demokratiske 'bivirkning'; nemlig at de 29 folketingsmedlemmer, der sidder i Udenrigsudvalget, pludselig får en langt vigtigere og ansvarsfuld rolle ift. Danmarks udviklingssamarbejde, end det er i dag, hvor jeg godt kan forstå, hvis medlemmerne ofte blot har følt sig som gummistempler.

Jeg tror, det må være i alles interesse - også for vi i de folkelige organisationer - at ca. hvert sjette folketingsmedlem derved vil få et langt større incitament til at tage arbejdet i Udenrigsudvalget alvorligt. Som det er i dag, er det nærmest kun ordførerne, der behøver at sætte sig ind i stoffet - fordi sagerne allerede er handlet af i ministeriet og med ministeren og udvalget har så lidt at skulle have sagt.

Ved reelt at flytte mere magt ind i Folketinget og Udenrigsudvalget, kan jeg ikke forestille mig andet end at udviklingsområdet derved også vinder mere politisk prestige end der er i dag. Og det trænger vi til.

Så må den anden side af sagen, Styrelsens fremtid og rolle, som de fleste andre indlæg har kredset om, nok kunne løses ved et fonuftigt radikalt kompromis.

Hvis jeg skulle komme med to konkrete forslag til forbedring af den fremlagte lov (vedr. bistandsfaglig rådgivning) ville jeg foreslå:

1)Et klarere mandat for Udviklingspolitisk Forum (bedre navn: Udviklingspolitisk Råd), der præciserer: Hvad der skal forelægges Rådet; hvor ofte det mødes (minimum pr. år); kriterier for udpegning af medlemmer; at Rådet selv har mandat til at tage sager op; at der vælges/udpeges en formand for Rådet.

2) De 4 uafhængige eksperter i bevillingskomiteen udpeges af forskellige grupperinger af interesseorganisationer (så de reelt er uafhængige af UM) – de udpegede kandidater skal dog godkendes af Ministeren.

Kære Christian
Nej der var ikke åbenhed nok, da jeg sad i styrelsen, og det har jeg ofte kritiseret. Men der blev dog lavet udførlige officielle skriftlige referater som lå alle vegne og herunder hos os medlemmer. Og somme tider blev de brugt i den offentlige debat, selv om det i ny og næ gjorde en minister lidt sur. Så mere hemmeligt var det heller ikke.
Men det skal gøres bedre, og tak for din villighed til at justere på forslget og finde bedre løsninger. Problemet er, som jeg læser det, at mange af dine åbenhedstilsagn kun i meget begrænset omfang er sikret med loven, der bemyndigheder ministeren til at fastsætte nærmer regler i forhold til en helt generel § om at der skal være åbenhed i forvaltningen. Jeg frygter stadig at en minister uden interesse for åbenhed kan gøre tingene endnu mere lukkede end de var i går. Og svække fagligheden
Og der er stadig mange elementer i Forum der snarere lukker interessenter ud af processen end ind i den.

Kære alle,
Ganske kort på vej til Kenya. Jeg deler Thomas Ravn-Pedersens holdning til at det er vigtigt at inddrage Folketinget og Udenrigsudvalget mere. Det er et selvstændigt formål med den nye struktur.

Til Frans Michael - ja de eksterne medlemmer af bevillingskomiteen kan sikres større uafhængighed, f.eks. ved at overveje at de indstilles af Udviklingspolitisk Forum, men de skal udpeges af udviklingsministeren, som har ansvaret - det kan man ikke ændre på.

Det er en mulighed at udpege en formand for Udviklingspolitisk Forum. Men dermed løber man efter min mening en betydelig risiko for at fremtidige udviklingsministre ikke vil være til stede, eller i bedste fald kun komme forbi kortvarigt, som det har været tilfældet med styrelsen. Det er netop et af problemerne i den nuværende struktur. Hele ideen med at sætte udviklingsministeren for bordenden, er at sikre en langt tættere og mere forpligtende dialog og inddragelse.

Venlig hilsen,

Christian

Kære Christian,

Jeg synes at forslaget om at lade Udviklingspolitisk Forum (UF) indstille de 4 kandidater til bevillingsudvalget er en god løsning - hvis repræsentativiteten i UF sikres. Jeg forstår dit argument om at formanden skal være Ministeren - kunne man forestille sig en næstformand valgt af UF? Det ville betyde at dagsordenen blev drøftet med en repræsentant fra UF, inden mødet, og at der ville være en person, der sikrede dialogen med ministeren mellem møderne.

Hvor er det dog befriende ubeaurokratisk, at du deltager i denne Blog- debat.
God tur til Kenya.

Bh Frans Mikael

...ikke så ringe endda - godt gået

Venlig hilsen

Claus

Efter alle disse år så burde ulandshjælpen hjælpe. Hvis det bliver bedre dag for dag, så burde det i dag være os der fik hjælp af dem.

Der er noget grundlæggende galt i den måde som tingene funger på.

I Danmark er dem som er eksperter på ulandshjælpen, de samme som vurdere kvaliteten af ulandshjælpen. Man kan da nok tænke sig hvilket rygklapper-ri det kan give. Nu danskerne er så gode til engelsk, så burde man kunne få nogen fra udlandet eller et uland til at vurdere resultaterne.

I ulandene er der ingen ide om at de er et land. Alle tænker kun på dem selv og deres egen magt. Hvis de tænker på andre end dem selv så er det deres familie, klan eller stamme. Derfor tappes landet for penge.

Danmark var primitivt i vikingetiden og i 1600 tallet, men landet var alligevel på mange mere udviklet end mange ulande i dag. Dette skyldtes at kongen rejste landet rundt og spiste skatterne. Dels følte mange konger et ansvar for befolkningen. Kongen var landsfader og havde derved en moderlig rolle.

Noget sådan mangler i mange ulande.

Chr. Friis Bachs udfordring med forslag om ny lov er fornuftig, men det vigtigste er kvalitet i en ny lov - ikke om den er færdig til grundlovsdag.
Det må være jer, der arbejde under loven, der sætter dagsordenen i debatten.
... men jeg tillader mig allievel med et par pip:
Formålsparagrafen skal være bedre bl.a. kamp mod ulighed, skat og kapitalflugt, miljø & klima.Sammenblandingen af udviklingsarbejde sikkerhedspolitik er ikke god.
Centraliseringen i loven er problematisk.
Udfordringen af det gamle system med Styrelsen og Rådet er god og nødvendig.
Men vil bliver mødt til at samle en række af de fremadrettede kritikpunkter op.
Udenrigspolitisk Forums (eller Råds) repræsentation / bredde, opgaver, arbejdsform mm. skal præciseres.
Bevillingskomiteens medlemmer skal udpeges af Forummet.
Politikerne / udenrigspolitisk udvalg på Christiansborg skal forpligtes mere end i dag.
... og så skal vi turde rejse dansk bistands storhedstids mål på 1 + 0,5 % af BNP til udvikling og mifresta.
Jeg har slugt de mange debatindlæg med fornøjelse (forhåbentlig fortsætter de). Jeg glæder mig til høringssvarene.
Tænk hvis alle love blev lavet på denne måde.......

Gode takter fra Udviklingsministeren

Jeg fortsat begejstret over den nye åbne linje som Christian har lagt i dialogen mellem UM og ressourcebasen: Arbejdsgrupper der diskuterer hovedelementer i den nye strategi, og som løbende drøfter tekstforslag, er en helt fantastisk genoplivning af bistandsfaglige diskussioner mellem fagfolk på tværs af interesseorganisationer. Ministerens åbenhed overfor at deltage i debatarrangementer, hvor han bidrager med fagligt tunge indlæg og lytter til andres synspunkter er overvældende, og så denne BLOG, hvor vi kan have en direkte og løbende debat. Jamen er det ikke herligt?

Den nye lov

Christian skriver helt rigtigt, at loven også skal kunne fungere med en anden Udviklingsministeren, og det er jeg helt enig i. Efter at have deltaget i forskellige diskussioner om den nye lov, er jeg blevet mere og mere overbevist om, at der især er to vigtige ting, der skal med i den nye lov, hvis den ikke skal medføre mindre konsultation og involvering.

Vi må have et Udviklingspolitisk Råd, som har sin egen formand og som har mandat til at rådgive ministeren om strategiske udspil fra ministeriet. Rådet skal også følge implementeringen af strategierne igennem drøftelse af årlige statusrapporter på alle hovedindsatsområder. Rådet skal have ret til selv at tage sager op, og skal serviceres af embedsapparatet. Ministeren skal selv kunne vælge at deltage direkte i behandling af diverse spørgsmål, og skal også kunne inviteres til særlige drøftelser.

Hvis ministeren selv er formand, bliver det til et uforpligtende diskussionsforum for ministeren - hvilket næppe er en rettighedsminister værdig. Hvis ministeren sidder for bordenden i alle diskussioner, vil det i øvrigt betyde, at den brede, lærende diskussion imellem forskellige aktører og embedsværket vil gå tabt, og erstattes af profileringer af de forskellige aktører, som hver især vil forsøge at påvirke ministeren. Det er en dynamik vi kender fra Styrelsen. Her er tonen altid ret forskellig afhængig af om ministeren er til stede eller ej.

Bevillingskomiteen bør sammensættes af ligelig repræsentation fra embedsværket og uafhængige fagfolk. De uafhængige fagfolk bør indstilles af det Ulandspolitiske Råd og herefter udpeges af ministeren. Dette vil sikre uafhængighed og at forskellige ekspertiser og vægtninger er repræsenteret.

I øvrigt: Det er rigtig godt med åbenhed, og at der er nem adgang til informationer. Men konsultationer og et mere forpligtende samarbejde kan ikke erstattes af et sandt bombardement af høringer af enkeltbevillinger. Der er ikke nogen kapacitet til at håndtere sådanne processer, hverken i UM eller i ressourcebasen.

Christian Juhl fra Enhedslisten udtalte på et møde i DIIS den 8. februar, at § 9 i forslaget til ny lov om udviklingssamarbejde burde ændres. Han lagde ikke skjul på at Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) ikke burde være med i loven. Enhedslisten og 3F er arge modstandere af IFU, som måske er en af dansk bistands største succeser.

IFU startede oprindelig med en kapital på 300 millioner, som kom fra en skat på kaffe efter krigen og den skat syntes fremsynede politikere og ulandspionerer skulle komme ulandene til gode. Det må man sige også er sket. I alt har IFU fået et kapitalindskud på 1 milliard kroner, som for længst er betalt tilbage til den danske stat. Kapitalindskuddet på 1 milliard har resulteret i investeringer på ca. 74 milliarder kroner i ulandene. IFU har de sidste år afleveret omkring 1 milliard kroner til den danske statskasse. Penge der er tjent i ulandene og burde komme ulandene til gode.

Christian Juhl er til gengæld utrolig glad for Fagbevægelsen ulandsarbejde, som jo også er godt tilskud til den danske fagbevægelses internationale solidaritetsarbejde. Christian Juhl var ikke særlig heldig med at få 3F til at betale 12 kr. om året per medlem til internationalt solidaritetsarbejde. Han foreslog på 3F’s kongres i 2007 at medlemmerne skulle betale 1 kr. per medlem per måned til internationalt solidaritetsarbejde. Han sagde: ”Når vi har egenfinansiering i orden kan vi med anstændigheden i orden bede om at få statspenge til vores solidaritetsarbejde.

Men det har jo heller ikke i 2011 været nødvendigt for Fagbevægelsen at yde noget selv. I 2011 har Fagbevægelsen – især Ulandssekretariatet og 3F - fået godkendt projekter for 124 mio. kr. af Danidas Styrelse. Dertil kommer at de får del af oplysningsbevillingen, deltager i erhvervssektorprogrammer og de får penge fra andre kasser i Danida.