17:29 | 25.11.11

Bistand er jo egentlig tænkt til at hjælpe fattige mennesker. Men meget af bistanden går faktisk til virksomheder i giverlandene, som får kontrakterne. Det kalder man at binde bistanden.

De afrikanske lande vil have bistanden afbundet. Det er et konfliktfyldt tema her i Busan. I det sidste udkast til slutdokument står der, at man i 2012 vil lave en plan for hvordan man kan afbinde bistand. Det lyder godt, men er i praksis noget skidt.

Donorerne lovede det samme i 2008, men der er ikke rigtig sket fremskridt. Derfor kræver de afrikanske lande med Rwanda i spidsen en konkret deadline for afbinding af al bistand. Det bliver ét af de varme emner i de politiske forhandlinger.

Det er stadig mere end halvdelen af kontrakterne i europæisk bistand, der går til europæiske firmaer. I Japan, USA og Kina ser det endnu værre ud. I de lande er der systematisk brug af egne firmaer og produkter.

Beregninger viser, at binding af bistanden forringer værdien af bistanden med 15-40%. Fx når italienerne sender Parmaost til nødhjælpssituationer er målgruppen for støtten helt klar: De italienske osteproducenter. Effektiv bistand er at sikre at bistanden ikke er bundet til indkøb i giverlandene og at bistand understøtter lokale leverandører.

Derfor er et vigtigt princip at slå fast i Busan, at bistand skal afbindes inden 2013. Og bistand skal bidrage til lokal efterspørgsel på varer og tjenester, fordi bistanden derved kan understøtte udviklingen af lokale producenter.