Diabetes er en global folkesygdom

14:39 | 12.11.10

70 % af verdens diabetikere lever i u-landene. Med World Diabetes Day søndag den 14. november sætter WHO fokus på kampen mod den globale sukkersyge-epidemi

Af Jannie Nielsen og Kathrine Storm, Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi

Det er en kendt sag at diabetes breder sig i hele verden med en sådan fart, at sygdommen nu bliver kaldt en global epidemi med 285 millioner diabetikere på verdensplan. Men det er mindre kendt, at 70 % af diabetikerne lever i udviklingslandene. De spirende økonomier i verdens fattige lande bliver hårdt ramt, fordi sygdommen rammer arbejdsdygtige i en tidligere alder end vi kender det fra vores del af verden.

Giver en skefuld smør i teen diabetes?
I Mongoliet har 8 procent af befolkningen diabetes type 2 og tallet vokser. En stor undersøgelse med dansk deltagelse er nu i gang med at kortlægge befolkningens kendskab til diabetes og hvordan traditioner og madvaner har indflydelse på sygdomsmønstret. En tradition med en teske fedt eller smør i teen er måske en af grundene til, at bjergstatens befolkning døjer med diabetes. Når svarene kommer i januar får de danske og mongolske forskere et vigtigt værktøj i kampen mod type 2 diabetes, som WHO sætter fokus på med World Diabetes Day søndag den 14. november.

Undersøgelsen i Mongoliet skal kortlægge, hvad befolkningen ved om sygdommen, om de overhovedet kender til sygdommen og ved, at den er farlig. Vi kan konstatere, at et stort antal i befolkningen har diabetes, men vi ved ikke præcist hvorfor. Og før vi kan rådgive landets sundhedsvæsen om, hvordan de kan forebygge diabetes er vi nødt til at kende befolkningens viden og få indsigt i vaner, der kan have indflydelse på, at man udvikler diabetes.

Fra land til by
Mongoliet er blot ét klassisk eksempel på globaliseringens indflydelse på sundhed. Den hastige udvikling i urbanisering, der har medført at over halvdelen af jordens befolkning i dag bor i byer, betyder at der i urbane områder i udviklingslande opstår sundheds- og sygdomsmønstre, som vi kender fra den vestlige verden: det fysisk aktive arbejde fra landbrugsarbejdet skiftes ud med mere stillesiddende arbejde i byerne, traditionel mad suppleres med forarbejdet mad og mad med højere fedt og sukkerindhold, og bedre økonomiske forhold giver også adgang til fx fastfood og motortransport . Men hvor udviklingen i vestlige lande er sket over de seneste 150 år, sker overgangen fra land til by i de fattige lande i løbet af en enkelt generation.

Genetisk disponeret for diabetes
Udover de socio-økonomiske betingelser såsom urbanisering og økonomisk vækst, er der også genetiske betingelser som medvirker til, at en befolkningsgruppe udvikler diabetes. I Indien har 7,1 % procent af den voksne befolkning diabetes svarende til næsten 51 millioner mennesker. Det ligger tæt på den samme procent i Danmark, men der findes langt færre ældre i Indien, ligesom en stor del af befolkningen er officielt fattige.

Som dansker har du risiko for at udvikle diabetes type 2, når dit BMI – body mass index - er på 25, mens du som inder er i risikozonen allerede ved et BMI på 23. Det hænger sandsynligvis sammen med en genetisk tendens til, at kropsfedtet hos indere fordeler sig intra-abdominalt, det vil sige mellem organerne eller populært sagt æblefacon.

Desuden tyder studier på, at børn født til termin og som vejer under 2500 gram har større risiko for at udvikle type 2 diabetes senere i livet. I fattigere lande som fx Indien fødes mange børn med lav fødselsvægt. Hvis barnet i fosterstadiet er ”programmeret til sult” og senere i livet får en hverdag med fed mad og fysisk inaktivitet, opstår risikoen for abdominal fedme, som kan føre til diabetes.

Det er de samme risikofaktorer, der fører til diabetes i Danmark som i Indien og i Mongoliet, overindtag af energi og fysisk inaktivitet. Men en af forskellene er, at nogle befolkningsgruppe er mere disponerede end andre til f.eks. at lagre fedt, der sætter sig mellem organerne og som øger risikoen for diabetes.

En tung belastning for sundhedssystemet
Problemet i de fattige lande er, at sundhedssystemerne slet ikke er gearede til at håndtere kroniske sygdomme som diabetes. Udviklingen er sket så hurtigt, at befolkningen stadig kæmper med de klassiske fattigdomssygdomme som malaria, tuberkulose og HIV, og nu også med kroniske tunge sygdomme, den såkaldte dobbelte sygdomsbyrde.

Som type 2 diabetiker er det ikke selve sygdommen, men følgesygdommene, der er problemet. Før i tiden kaldtes type 2 diabetes ”gammelmands-sukkersyge”, fordi man fik den sent i livet, men i dag ses sygdommen tidligere og tidligere. Når man er yngre og skal leve med sygdomme i lang tid, er sandsynligheden langt større for, at man udvikler komplikationer. Følgesygdommene er især: skader på nethinden, som kan medføre blindhed; nyreskader; amputationer og åreforkalkning. Diabetes er estimeret til at koste 12-14 leveår i et udviklet land som Danmark.

De tunge følgesygdomme er en stor belastning selv for et sundhedssystem som i Danmark, og i de fattige udviklingslande rammer det bredt i samfundsøkonomien. Når en stor del af arbejdsstyrken rammes af en kronisk sygdom i 40-års-alderen kommer det ikke alene til at gå ud over landets økonomiske udvikling, men også det enkelte menneskets evne til at forsørge sig selv og sin familie. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på forebyggelse af sygdommen, og heldigvis ser det ud til at der spirer initiativer op rundt omkring.

Fakta:
Kort om type 2 diabetes
Type 2 diabetes udgør 85-95 % af alle diabetestilfælde i vestlige lande og tallet er højst sandsynligt højere i udviklingslande. Type 2 diabetes viser sig oftest hos personer over 40 år, men stadig flere og flere yngre udvikler også sygdommen, og det er denne type diabetes, som vokser globalt set.
Type 2 diabetes behandles ikke med insulin før meget sent i forløbet, når kroppen ikke længere selv kan producere insulin. Behandlingen er i højere grad en sundere livsstil med øget fysisk aktivitet og sundere kostvaner, der blandt andet forhindrer ophobning af abdominalt fedt. Sygdommen kan forebygges, men type 2 diabetes kan ikke helbredes. Med omhyggelig og korrekt behandling samt egenomsorg kan man dog leve et godt liv med diabetes i mange år. Hvis blodsukkeret holdes på et lavt og stabilt niveau, nedsættes risikoen for at udvikle følgesygdomme.

Kort om type 1 diabetes
Type 1 diabetes er en såkaldt ”auto-immun sygdom”. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Type 1 diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Man ved ikke, hvad der udløser type 1 diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.
Type 1 diabetes kan ikke forebygges, men behandles med daglige doser af insulin. Man ser få tilfælde af type 1 diabetes i udviklingslandene, sandsynligvis fordi patienterne ikke overlever, fordi behandlingen er meget dyr og sundhedsvæsenet har for lidt medicin og apparatur til rådighed.

Diabetes på verdensplan
• På verdensplan er ca. 285 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes type1 og 2. Det svarer til ca. 6,6 % af verdens befolkning i alderen 20-79 år.
• 70 % af disse er i lav og middel indkomstlande
• Type 1-diabetes udgør globalt 5-10% af det totale antal personer med diabetes.

Kilder:
www.diabetes.dkDiabetes Atlas. Fourth edition.
• International Diabetes Federation 2009 http://www.diabetesatlas.org/

Log på for at kommentere

Type 1 diabetes kan ikke

Type 1 diabetes kan ikke forebygges, men behandles med daglige doser af insulin. Man ser få tilfælde af type 1 diabetes i udviklingslandene, sandsynligvis fordi patienterne ikke overlever, fordi behandlingen er meget dyr og sundhedsvæsenet har for lidt medicin og apparatur til rådighed.

Om Global Sundhed:

Global Sundheds billede

Blå bog:

Copenhagen School of Global Health (CSGH) er Københavns Universitets platform for global sundhed. Vi arbejder på tværs af fakulteter og fag og samler forskning og uddannelse inden for global sundhed på Københavns Universitet med projekter i hele verden.

Uddannelserne er pt. masterprogrammer, intensive kurser og sommerkurser, som fokuserer på alle områder inden for global sundhed - fra hiv/aids til ernæring; fra antropologi til katastrofestyring - og de er målrettet fagfolk, der ønsker en international karriere inden for humanitære organisationer, FN og ngo-verdenen. www.globalhealth.ku.dk

Dagens radio/TV:

«  

Torsdag, Oktober 30 2014

  »