FN: Handler vi ikke globalt nu, går fremskridtet i stå omkring 2050

17:56 | 02.11.11 |

Fremskridt i verdens fattigste lande med milliarder af mennesker risikerer at gå i stå omkring 2050 eller direkte vendt til en negativ udvikling.

Det sker, hvis vi ikke sætter håndfast ind for at bremse klimaforandringer, forhindre yderligere ødelæggelser af miljøet, reducere dybe uligheder imellem verdens lande og udjævne forskellene i indkomst og levevilkår i de enkelte nationer.

Med andre ord: Ingen reel miljøbeskyttelse uden større social retfærdighed

Det er en hovedpointe i "Human Development Report 2011", som blev lanceret onsdag i København af chefen for FNs Udviklingsprogram (UNDP) og den danske statsminister.

2011 rapporten med titlen "Bæredygtighed og Social Retfærdighed: En Bedre Fremtid for Alle" argumenterer for, at en bæredygtig udnyttelse af miljøets ressourcer opnås på mest retfærdig og effektiv vis, hvis man tager fat om sundhed, uddannelse, indkomst og ulighed mellem kønnene.

Og gør det samtidig med at det internationale samfund sørger for global handling inden for energiproduktion og beskyttelse af økosystemer.

Mens verdenssamfundet forbereder sig på FN konferencen om Bæredygtig Udvikling, Rio+20, som bliver holdt i Rio de Janeiro i juni 2012, fremfører rapporten, at bæredygtighed bør gribes an som et spørgsmål om grundlæggende social retfærdighed for både nulevende og fremtidige generationer.

”Som rapporten meget overbevisende argumenterer for, er bæredygtighed hverken udelukkende eller hovedsaglig et miljømæssigt problem”, skriver UNDPs chef, Helen Clark, i sit forord til rapporten.

”Det handler i bund og grund om, hvordan vi vælger at leve vores liv med en bevidsthed om at alt vi gør, har konsekvenser for de 7 milliarder af os her i dag såvel som for de milliarder, som kommer efter os i de næste århundreder", gør hun gældende.

Bæredygtighed og social retfærdighed

På trods af fremskridtene inden for menneskelig udvikling de seneste år er indkomstfordelingen mere skæv, der er fortsat alvorlig ubalance mellem kønnene og fremskyndende ødelæggelse af miljøet lægger en ”dobbeltbyrde af afsavn” på de fattigste husholdninger og befolkningsgrupper, siger rapporten.

Halvdelen af al fejlernæring verden over skyldes miljømæssige faktorer, såsom vandforurening og tørkeforårsaget knaphed, der fastholder en ond cirkel af forarmelse og økologisk skade, fremfører rapporten.

Høje levestandarder behøver ikke være kulstofdrevet og følge eksemplerne fra de rigeste lande, siger rapporten, der påviser, at selv om CO2 udledninger de seneste årtier har været tæt forbundet med national indkomstvækst, modsvarer forbruget af fossile brændstoffer ikke andre centrale indikatorer for menneskelig udvikling, såsom forventet levealder og uddannelse.

Faktisk reducerer mange avancerede industrilande deres CO2-aftryk samtidig med at de opretholder deres økonomiske vækst.

- Vækst drevet af forbruget af fossile brændstoffer er ikke en forudsætning for et bedre liv i bredere forstand, når det kommer til menneskelig udvikling”, sagde Helen Clark onsdag i København, og lagde til:

- Investeringer, der forbedrer social retfærdighed – f.eks. inden for adgang til vedvarende energi, vand og sanitet og reproduktiv sundhed – kan fremme både bæredygtighed og menneskelig udvikling.

Rapporten opfordrer til, at der skal stilles elektricitetsservice til rådighed til de 1,5 milliarder mennesker, der ikke har strømforsyning i dag og siger, at dette kan gøres både økonomisk overkommeligt og bæredygtigt uden en betydelig stigning i udledning af CO2.

Det nye FN-støttede Universal Energy Access Initiative kan opnås ved investeringer for omkring en ottendedel af det beløb, der på nuværende tidspunkt bliver brugt på at holde prisen på fossile brændstoffer nede, hvilket ifølge rapporten er anslået til at ligge på 312 milliarder dollars i 2009 på verdensplan.

Ny international skat

Rapporten føjer sin stemme til koret af fortalere for en ny skat på international valutahandel eller bredere finansielle transaktionsafgifter til at finansiere kampen mod klimaændringer og ekstrem fattigdom.

Rapporten vurderer, at en afgift på blot 0,005 procent på valutahandel kunne rejse 40 milliarder dollars eller mere årligt og dermed øge bistanden til fattige lande betydeligt. Det svarer til 130 milliarder dollars i 2010v- og netop på et tidspunkt da udviklingsmidlerne, på grund af den globale finansielle krise, halter efter tidligere løfter.

”Skatten ville give mulighed for at de, der har størst fordel af globaliseringen, kan hjælpe dem, der har mindst fordel af den”, fremfører rapporten.

Den anslår, at der er behov for omkring 105 milliarder dollars årligt bare til at finansiere klimatilpasning, specielt i Sydasien og Afrika syd for Sahara.

Sociale faktorer

Rapporten ser på sociale faktorer, der ikke altid er forbundet med miljømæssig bæredygtighed:

* Udvidelse af reproduktive rettigheder, sundhedspleje og adgang til prævention vil åbne en ny front i kampen mod ulighed mellem kønnene og fattigdom.

* Reproduktive rettigheder kan yderligere reducere miljøbelastningen ved at begrænse den globale befolkningstilvækst, som er anslået til at vokse fra 7 milliarder i dag til 9,3 milliarder i løbet af de næste 40 år.

* Rapporten argumenterer for, at gennemskuelige, åbne og uafhængige kontrolorganer – herunder nyhedsmedier, civilsamfundet og domstole - er absolut nødvendige for socialt engagement i miljøpolitik. 120 nationale forfatninger garanterer miljøbeskyttelse, men i mange lande bliver disse bestemmelser ikke håndhævet.

* Der er presserende behov for ambitiøs global handling for at opnå bæredygtig udvikling. Samtidig kan lokale initiativer til at støtte fattige befolkningsgrupper være både økonomisk fordelagtige og miljømæssigt gavnlige, fremhæver rapporten.

Indiens Rural Employment Guarantee Act kostede således blot omkring 0,5 pct.af BNP i 2009 og var til gavn for 45 millioner husstande - 1/10 af arbejdsstyrken. Brasiliens Bolsa Familia og Mexicos Oportunidades programmer kostede omkring 0,4 pct. af BNP og sikrede et socialt sikkerhedsnet til omkring 1/5 af befolkningen.

Dystre scenarier

Forfatterne forudsiger, at ukontrolleret forværring af miljøet, fra tørke i Afrika syd for Sahara til stigende vandstand i verdenshavene, der kan oversvømme lavtliggende lande som Bangladesh, kan forårsage, at fødevarepriser stiger med op til 50 pct. og alvorligt svække bestræbelserne på at øge adgang til vand, sanitet og energi til milliarder af mennesker, især i Sydasien og Afrika syd for Sahara.

I et miljømæssigt udfordrende scenarie, der medregner den globale opvarmnings indflydelse på fødevareproduktion og forurening, vil gennemsnittet på indekset over menneskelig udvikling (HDI) i 2050 være 12 pct. lavere i Sydasien og Afrika syd for Sahara end hvad ellers ville være tilfældet.

Hvis man forestiller sig en "endnu mere ugunstig miljøkatastrofe" med omfattende skovrydning, dramatisk nedgang i den biologiske mangfoldighed og ekstreme vejrforhold – vil det globale HDI falde med 15 pct. under basisscenarierne for 2050 med de største tab i de fattigste regioner.

Forværring af miljøet kan underminere årtiers bestræbelser på at øge adgang til vand, sanitet og elektricitet til verdens fattigste befolkningsgrupper:

”Disse absolutte afsavn, er ikke blot vigtige i sig selv, de er også alvorlige krænkelser af menneskerettigheder,” siger forfatterne.

OM RAPPORTEN:

Den årlige Human Development Report er en redaktionel uafhængig udgivelse fra FN’s Udviklingsprogram. For gratis download af 2011 Human Development Report på 10 sprog samt yderligere referencemateriale om rapportens indekser og specifikke regionale konsekvenser gå til: www.hdr.undp.org

Yderligere oplysninger hos:
Mette Fjalland, UNDP Nordic office
E-mail: mette.fjalland@undp.org og tlf. 35 46 71 55

Kilde: UNDPs Nordiske kontor, København

Emneord for denne artikel:
Log på for at kommentere