ANALYSE

Af Hanne Liveng
Seniorkonsulent og medlem af Mali-projektgruppen i Kvindernes U-landsudvalg (KULU)

Det lykkedes Malis præsident, Amadou Toumani Touré, at lægge låg på en spirende konflikt mellem religiøse og sekulære kræfter i det maliske samfund, da han den 26 august i år afslog at underskrive det vestafrikanske lands nye familie- og personlov.

I stedet valgte han at sende den tilbage til Parlamentet med et krav om revision af de paragraffer i lovforslaget, der omhandler kvinders rettigheder i ægteskabs- og arvesager.

Til gengæld har forløbet omkring lovens vedtagelse og reaktionerne på præsidentens afvisning af den sat gang i en intens debat i Mali.

En debat om karakteren af det maliske samfund, dets institutioner, dets demokrati og demokratiets forhold til Islam, kort sagt en debat om Malis politiske og kulturelle identitet, der føres på avisernes netsider og blogs.

Efter mange års forberedelse, revisioner i adskillige regeringsnedsatte kommissioner og i ministerier, blev loven præsenteret i parlamentet i marts 2009, hvor den blev vedtaget med overvældende flertal den 2. august i år.

Vedtagelsen blev øjeblikkelig mødt med skarp fordømmelse fra islamiske organisationer. Anført af Det højeste islamiske Råd vendte de sig mod de paragraffer i loven, der udvider kvinders juridiske rettigheder, f. eks. døtres arveret på lige fod med sønner og ligestilling af mænds og kvinders ægteskabsalder til 18 år.

I ugerne, der fulgte, demonstrerede 10.000 mennesker i de store byer mod loven, mens de islamiske organisationer truede med at nedlægge deres religiøse hverv, hvis loven ikke blev trukket tilbage.

Efter at have konsulteret repræsentanter for de islamiske organisationer undsagde præsidenten så parlamentet, da han bremsede loven med begrundelse i hensyn til statens sikkerhed.

Præsidenten har nu lovet at nedsætte endnu en kommission med bred deltagelse af det maliske samfund. Kritikere taler om en syltekrukke.

Der er nu ro i hovedstaden Bamakos gader. Men der rettes alvorlig kritik af præsidentens beslutning fra respekterede jurister i Mali.

De gør opmærksom på, at lovforslaget og dets tilblivelse er foregået korrekt i overensstemmelse med Malis demokratiske forfatning. Med den nye familie og personlov indføres de kvinde- og menneskerettigheder, bl. a. CEDAW, som Mali allerede har underskrevet på internationalt plan, også i den nationale lovgivning.

Juristerne peger på, at forfatningen garanterer, at Malis institutioner er sekulære, og religiøse grupper må ikke kunne true sig til indflydelse på lovgivningen.

Det religiøse establishment gør gældende, at Islam er et forsvar for traditionelle maliske værdier og et bolværk mod vestlig kulturel dominans og dekadence.

Det politiske system skal - hedder det - respektere, at 90 procent af Sahel-landets indbyggere er muslimer, og det skal afspejles i institutioner og lovgivning.

Det er de udenlandske donorer, der forsøger at presse en rettighedstænkning igennem, der er fremmed for traditionel malisk tankegang, hævder de religionsfaste.

Menneskerets- og kvindeorganisationer sætter spørgsmålstegn ved Det islamiske Råds eneret på at definere Islams rolle i det maliske samfund.

NGOerne vil nu søge at overbevise de mænd og kvinder, der demonstrerede mod loven om, at der ikke er nogen modsætning mellem kvinderettigheder og Islam, og at de rettigheder, der er formuleret i den nye familie- og personlov kan forbedre tilværelsen ikke alene for kvinder og deres børn, men hele samfundet.

En af de kvindeorganisationer, der arbejder med dette sigte, er FEMNETmali, , en paraplyorganisation for 46 kvindegrupper og netværk.

Siden 2006 har Kvindernes U-landsudvalg i Danmark og FEMNETmali gennemført et vellykket projektsamarbejde omkring kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed i organisationen.

Via FEMNETs medlemsorganisationer, der deltager i seminarerne, spredes viden om og forståelse for, hvordan kvinders rettigheder kan fremmes i lovgivningen videre ud i samfundet og give kvinderne mod til at til at være med til at påvirke beslutningstagerne.

Forløbet omkring den nye lov har været en skuffelse for kvindeorganisationerne, der har deltaget i de forberedende kommissioner. Men det har ikke fået dem til at give op.

Tværtimod sætter de nu flere kræfter ind for at komme i dialog med nye grupper af kvinder i Mali. Derfor vil FEMNET og KULUs næste projektsamarbejde fokusere på kvinder på landet.

Mali blev udnævnt til programsamarbejdsland for Danida for et par år siden.

Analysen er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk