Det vakte ramaskrig blandt repræsentanter for den italienske stat, da et nyåbnet kinesisk museum præsenterede historien om den berømte opdagelsesrejsende Marco Polo. Årsag? De mener, at helten var kroat og slet ikke fra Venedig.

Ikke nok med at ingen italienere var inviteret til åbningen i byen Yangzhou, hvor Marco Polo var kejserlig kinesisk embedsmand fra 1282 til 1284. Nej, ceremonien blev varetaget med den tidligere kroatiske præsident Stjepan Mesic som hædersgæst.

Og det var der en grund til: ifølge museet er Marco Polo, der normalt regnes som en af Italiens store sønner, nemlig født i Dalmatien, døbt Maffeo Pilic – og altså borger i nutidens Kroatien.

Den nøjagtige dato og sted for Marco Polos fødsel er ukendt, men de fleste forskere mener, at han kom fra Venedig. Museet bygger imidlertid på en lidet underbygget teori om, at han blev født på øen Korcula på Adriaterhavskysten.

Tidligere præsident Mesic omtalte ved åbningen Marco Polo som en "kroatisk-født opdagelsesrejsende, der åbnede Kina op til Europa".

Det har fået skribenterne på en af Italiens største aviser, Corriere della Sera, til at fare i blækhuset. De betegner hele sagen som ikke bare "latterlig" men lige frem en "provokation".

Videre kritiserer avisen italienske diplomater i Kina for at have forpasset de store diplomatiske, handels- og turistmæssige potentialer ved at gøre opmærksom på Marco Polos italienske baggrund i tide.

Sagen virker ved første øjekast absurd, men hele forløbet er i højeste grad tankevækkende og aktuelt. Ikke bare fordi det er et sjældent eksempel på et ikke-vestligt land, der har succes med at fortælle en anden historie om Vesten, i modstrid med etablerede historikeres opfattelse.

Men den afspejler også det fænomen, at lande over hele verden i stigende grad aktiverer deres historie inden for både handel og public diplomacy – som vi i øjeblikket ser i Danmark med jubilæet for Den Arabiske Rejse.