Når jeg taler med ledere i danske virksomheder om AI, kommer det her spørgsmål næsten altid: hvor langt er vi egentligt sammenlignet med andre? Det er et fornuftigt spørgsmål, men det er også et af de mest fortærskede, der findes. Som regel ender samtalen i en eller anden rapport, et benchmark eller en grafs hældning, og så er vi tilbage til udgangspunktet uden at have besluttet noget.
Det er ikke der, jeg vil hen i den her tekst. Det handler mere om noget, jeg ser igen og igen, når virksomheder skifter fra at læse om AI til faktisk at bruge det. Kompetencerne er ikke fordelt jævnt. Heller ikke når alle ellers er enige om, at det er vigtigt.
Hvor handlingen ofte sker først
Det er sjældent direktionen, der bruger AI dagligt. Det er heller ikke nødvendigvis IT-afdelingen. Det er som regel den nysgerrige kommunikationsmedarbejder, salgssupporteren eller bogholderen, der har fået lov til at prøve ChatGPT eller Copilot og pludselig finder ud af at klare opgaver, ingen andre vidste tog så lang tid.
Det er en spændende, men også uhensigtsmæssig dynamik. Spændende, fordi det betyder, at AI nedefra ofte virker bedre end AI fra oven. Uhensigtsmæssig, fordi den enkelte medarbejders løsning sjældent bliver delt med kollegerne. Og uden deling forsvinder gevinsten, hver gang den person tager fri eller får nyt arbejde.
Den her dynamik er, efter min erfaring, den vigtigste at få fat i, hvis man taler om kompetencer på tværs af en virksomhed. Det er ikke en mangel på interesse. Det er en mangel på fælles sprog, fælles formater og et fælles sted at lægge det, der virker.
Digitalisering er en forudsætning, ikke en konklusion
Den anden ting, der dukker op igen og igen, er digitaliseringens tilstand. Det lyder kedeligt, men det er afgørende. Hvis dine data lever i tre forskellige systemer, hvis dine procesbeskrivelser kun findes i hovederne på to medarbejdere, og hvis kommunikationen om kundesager løber halvt på Outlook, halvt på Teams og resten i en folder med skiftende rettigheder, så er det vanskeligt at bygge meningsfuld AI ovenpå.
Det er ikke en blokering. Det er en rækkefølge. Først skal du have det, du har, samlet et sted, du kan finde igen. Derefter giver AI sig selv som det næste, lettere skridt.
Den her rækkefølge ses tydeligt i tal fra Danmarks Statistik, hvor brugen af AI i danske virksomheder er stigende, men stadig koncentreret omkring de største og mest digitaliserede aktører (Danmarks Statistik, “Generativ AI i danske virksomheder”, 2024). Det er ikke fordi de små ikke vil. Det er fordi det organisatoriske fundament ofte mangler.
Hvad der virker for kompetenceopbygning i praksis
Jeg er skeptisk over for store kompetenceløft, der starter med en hel dag i et auditorium. Det er ikke, fordi indholdet ikke er fint. Det er, fordi det sjældent bliver til noget bagefter. Folk går tilbage til hverdagen og glemmer halvdelen i løbet af en uge.
Det, jeg har set virke, er noget mere uglamourøst. Korte forløb, hvor man arbejder med egne opgaver. Sessioner, hvor en kollega viser, hvordan han eller hun har løst en konkret problem. Et fælles dokument, hvor de prompts, der virker, bliver gemt, og hvor folk kan stjæle fra hinanden uden at føle, de er ved at snyde.
Det er en flok små bevægelser, der til sammen ændrer noget. Det er ikke transformation. Det er træning, der ligner cykling. Man bliver bedre, fordi man tager den med på arbejde, ikke fordi man har taget et certifikat.
For dem, der vil i gang med et mere systematisk forløb til medarbejderne, kan https://hverdagsai.dk/ai-kurser/ være et naturligt sted at orientere sig. Det er ikke for hardcore tekniske profiler. Det er for almindelige medarbejdere, der gerne vil have AI ind i hverdagen uden at skulle bygge det selv fra bunden.
Hvad jeg ville være forsigtig med
To ting, jeg ville være forsigtig med, hvis jeg sad med ansvaret for digitalisering i en mellemstor dansk virksomhed lige nu.
Det ene er at hyre stort, før man ved hvad man har. Eksterne partnere er gode til at strukturere og accelerere, men de er ikke gode til at finde ud af, hvor du står. Det skal du selv have et lille billede af først, ellers betaler du for noget, du selv kunne have lavet på en uge.
Det andet er at lade IT eje hele dagsordenen. AI er ikke et IT-projekt på samme måde som et CRM-projekt. Det er noget, der griber ind i alle forretningsenheders hverdag, og det skal en bredere kreds være med til at forme. Ellers ender det med et værktøj, der er teknisk korrekt og menneskeligt ubrugeligt.
Jeg synes ikke, danske virksomheder er bagefter. Jeg synes, de er forskellige steder. Det er ikke det samme. Og den vigtigste kompetence lige nu er at finde ud af, hvor man selv står, før man bestemmer, hvor man vil hen.
Kilde: Danmarks Statistik, “Generativ AI i danske virksomheder”, 2024.