“Du er godkendt til 275.000 kr.”
For nogle er det en lettelse. For andre en overraskelse. For mange et mysterium.
Hvordan fastsættes det tal? Hvorfor får én person lov at låne 50.000 kr., mens en anden godkendes til fem gange så meget – selvom deres indkomster ikke er dramatisk forskellige?
Når man søger lån, tænker de fleste i ønsket beløb. Men långivere tænker i risiko. Og bag kulissen findes der en række beregninger og grænser, som i praksis afgør, hvor meget du må låne.
Det handler ikke kun om indkomst. Det handler om forholdet mellem indkomst, gæld og rådighedsbeløb.
Lad os starte med det centrale begreb: rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage hver måned, når faste udgifter er betalt. Det er dette beløb, långiveren vurderer op imod den nye låneydelse.
Hvis du har 6.000 kr. tilbage efter faste udgifter, og den nye låneydelse vil være 3.000 kr., begynder risikoen at stige.
Långivere arbejder ofte med interne minimumskrav. Der skal være et vist beløb tilbage efter alle udgifter – også efter det nye lån er indregnet. Beløbet afhænger af husstandstype, antal børn og øvrige forpligtelser.
Det betyder, at to personer med samme løn kan få vidt forskellige godkendelser, hvis deres faste udgifter varierer.
En anden afgørende faktor er gældsfaktoren.
Gældsfaktor beregnes som samlet gæld divideret med årsindkomst før skat. Jo højere tal, desto større risiko.
Ved forbrugslån spiller gældsfaktoren ikke samme officielle rolle som ved boliglån, men princippet er det samme: høj eksisterende gæld reducerer lånekapaciteten.
Derudover vurderes stabilitet.
Har du fast arbejde?
Har du været ansat længe?
Er indkomsten dokumenterbar?
En midlertidig kontrakt kan reducere det beløb, du kan låne – selv hvis lønnen er høj.
Mange overser også betydningen af eksisterende kreditrammer.
Selv hvis du ikke bruger din kassekredit eller dit kreditkort, tæller kreditrammen ofte med i vurderingen. Hvis du har adgang til 100.000 kr. i kredit, betragtes det som potentiel gæld.
Derfor kan det være en fordel at reducere eller lukke ubrugte kreditfaciliteter, før du søger nyt lån.
En vigtig pointe er, at det beløb, du godkendes til, ikke nødvendigvis er det beløb, du bør låne.
Långiverens beregning tager udgangspunkt i statistisk risiko. Den tager ikke højde for din personlige komfortgrænse, fremtidsplaner eller tolerance for økonomisk pres.
Hvis du bliver godkendt til 250.000 kr., betyder det ikke, at 250.000 kr. er økonomisk optimalt for dig.
Der findes også en dynamik i løbetiden.
Jo længere løbetid, desto lavere månedlig ydelse – og desto højere kan lånebeløbet blive godkendt til. Men den samlede tilbagebetaling stiger samtidig.
Nogle oplever derfor at kunne “øge” deres lånebeløb ved at vælge længere løbetid. Det kan teknisk set fungere i kreditvurderingen – men det gør lånet dyrere over tid.
Der er også forskel på sikrede og usikrede lån.
Hvis der stilles sikkerhed, eksempelvis pant i bolig eller bil, kan lånebeløbet være højere, fordi risikoen for långiveren er lavere.
Ved usikrede lån er grænsen typisk strammere.
Et andet forhold er lovgivning og ansvarlig kreditgivning. Långivere er forpligtet til at sikre, at du realistisk kan tilbagebetale lånet. Det betyder, at selv hvis du ønsker et højere beløb, kan systemet begrænse det.
Men systemet er ikke perfekt.
Det kan godkende et lån, som du teknisk set kan betale – men som reelt presser din økonomi.
Derfor bør du supplere kreditvurderingen med din egen vurdering.
Stil dig selv spørgsmål som:
Hvor stor del af mit rådighedsbeløb vil gå til lånet?
Har jeg buffer til uforudsete udgifter?
Hvordan påvirker lånet min fleksibilitet de næste 3–5 år?
En sund tommelfingerregel er, at låneydelsen ikke bør dominere dit rådighedsbeløb.
Hvis lånet optager halvdelen af det beløb, du har tilbage hver måned, bliver økonomien sårbar.
Det er også værd at overveje fremtidige planer.
Planlægger du boligkøb?
Familieforøgelse?
Jobskifte?
Eksisterende gæld kan påvirke dine muligheder senere.
Der findes altså ikke én fast grænse for, hvor meget du “må” låne. Der findes en matematisk grænse i kreditmodellen – og en personlig grænse i din økonomi.
Den matematiske grænse afgør, hvad du kan få.
Den personlige grænse bør afgøre, hvad du vælger.
At blive godkendt er ikke det samme som at være økonomisk komfortabel.
Den skjulte grænse ligger ikke i systemet. Den ligger i balancen mellem gæld, fleksibilitet og fremtidig robusthed.
Og den grænse bør du definere selv – før du accepterer det beløb, du bliver tilbudt.
Se mere om regler, lånebeløb og FAQ på www.swiftbanker.dk – her kan du også ansøge om et lån og få tilbud fra flere forskellige udbydere.