Hvis man kigger på de store økonomier, og de lande, der er fremme rent teknologisk, så er der ingen tvivl om, at AI er kommet for at blive, og kun vil blive mere integreret i fremtiden.
Det er dog ikke tilfældet i mange udviklingslande. De halser efter og risikerer at blive hægtet yderligere af efterhånden som AI udvikler sig. Dog er alt ikke kun sort, hvis AI udnyttes kan det have den modsatte effekt, men så skal der til at ske noget nu!
Manglende digitale forudsætninger
For at kunne udnytte AI kræver det imidlertid basal digital infrastruktur, som mange udviklingslande mangler. Kun halvdelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara har f.eks. adgang til elektricitet, hvilket naturligligt nok er en grundlæggende forudsætning for digitalisering. Og når det gælder internetdækningen og begrænset udbredelse af computere, ser tallene endnu værre ud.
Disse fundamentale mangler gør det svært at bygge digitale økosystemer, der kan facilitere dataindsamling, analyse og anvendelse af AI. Samtidig er der mangel på IT-specialister og fagfolk med de rette AI-kompetencer. Ifølge UNCTADs Technology and Innovation Report 2023 kommer kun 2% af verdens AI-relaterede uddannede fra Afrika.
Det vil kræve enorme investeringer at opbygge den nødvendige digitale infrastruktur og uddannelseskapacitet for at give udviklingslandene fodfæste i den globale AI-udvikling.
Afhængighed og kontroltab
Ud over de konkrete infrastrukturelle barrierer, risikerer ulandene også et større kontroltab, efterhånden som tech-giganter og supermagter som Kina og USA dominerer AI-landskabet yderligere. Allerede nu kontrollerer blot 9 tech-selskaber over halvdelen af verdens cloud-infrastruktur.
Efterhånden som mere data og analyse konsolideres på globale platforme, vil afhængigheden og sårbarheden stige i takt med potentialet for datatab, uetisk anvendelse og overvågning. Spørgsmål om datasuverænitet og udfordringer i relation til privatlivsbeskyttelse vil også true udviklingslandenes digitale rettigheder.
Store potentialer igennem AI-adoption
På trods af oplagte barrierer og risici er der samtidig kæmpe potentiale for udviklingslandene, hvis de formår at bygge grundlæggende digital kapacitet og gå aktivt ind i den geopolitiske kamp om indflydelse på AI. Ved at automatisere manuelle processer gennem AI-løsninger, kan landene øge produktiviteten markant på tværs af sektorer som landbrug og industri.
AI-systemer designet til at tackle konkrete lokale problemer som sygdomsspredning, fødevaremangel eller klimaudfordringer, kan også bidrage innovativt til bæredygtig udvikling. Og ved at springe den analoge udvikling over på områder som finans eller e-handel, sparer man dyrebare ressourcer.
Strategier, politikker og globalt samarbejde
For at balancere mellem disse spændinger, kræver det målrettede nationale strategier og globale politiske rammer. Udover de basale investeringer i digitalisering bør udviklingslandene identificere strategiske AI-fokusområder med potentiale til at accelerere vækst.
Gennem internationalt samarbejde kan man bygge fælles ‘AI-public goods’ inden for områder som klimatilpasning eller fødevaresikkerhed. Ved at dele viden og ressourcer på tværs af offentlige myndigheder og den private sektor, kan barriererne for individuelle lande mindskes.
Etik, ansvarlighed og respekt for menneskerettigheder bør også stå centralt i al udvikling og implementering af AI-systemer. Her kan FN’s AI Advisory Body spille en vigtig rolle med globale guidelines. Ved at sikre bedre regulering af data, algoritmer og digitale rettigheder, kan man mindske de negative konsekvenser af AI.
Balancen er afgørende
I sidste ende handler det om at finde den rette balance mellem at høste potentialerne ved AI uden at miste kontrollen eller forværre eksisterende globale uligheder. Målet bør være at skabe demokratisk forankrede AI-økosystemer med respekt for privatliv og mangfoldighed.
Hvis det skal lykkes, kræver det investeringer og fokus fra globalt plan, så udviklingslandende ikke bliver ladt i stikken. Men sker det, vil AI kunne bidrage til at verdensmålene bliver endnu mere realistiske at nå.
Denne kronik er skrevet af Jacob Lynov Mindak fra Hverdagsai.dk