Det kræver ikke mange sider læst i en avis eller minutter set af nyhederne: Imponerende mange unge er oprørte over klimaets forhold. Dette udløser store demonstrationer, engagerende unge mennesker i klimadebatten samt strejke på strejke. Intet af dette er store nyheder.
Dykker vi lidt ned i historiebøgerne, har de unge ofte været bannerførere for de mere natur- og klimapolitiske tiltag. ”Nej tak til atomkraft”-bevægelsen var også i høj grad båret af tanker og idéer blandet er yngre miljø; også selvom mange ældre mennesker også tog aktivt del i denne bevægelse.
Fremtiden venter forude
Vi skal huske på, at det er de unges fremtid, der venter forude. Det er altså den unge generation, der kommer til at mærke de klimaudfordringer, verden måske står med om 50 eller 70 år. Og netop derfor kan det være, at de vælger at gå forrest i kampen for at fremtidssikre klimaet.
Og er det ikke de unge selv, det kommer til at gå udover, bliver det deres nærmeste familiemedlemmer som deres børn eller deres børnebørn.
Med det in mente forstår man godt, at klimaet holder førsteprioritet hos en bred skare af mange unge mennesker på den politiske scene. Og så snart vi snakker politik, drager det straks flere paralleller. Flere unge har under valgkampen haft en argumentation om, at andre politiske områder var ligegyldige. Ikke fordi de i sig selv var irrelevante, men med den hjemmel, at hvis ikke vi har et klima, er det lige meget med SKAT, bilafgifter, arbejdsløshed og andre emner, der oftest optager den politiske scene. Uden en jord at gå på har vi… intet!
En oplyst generation
Gennem tiden er den yngre generation blevet mere og mere oplyst, bedre uddannet og generelt mere nysgerrig, tror jeg godt, man kan sige. Og det vækker naturligvis en naturlig appetit for det, der er af betydning ude i verden: Her kommer klimaet atter hurtigt ind i billedet. Kun med hjemmel i den viden og indsigt, man besidder, kan man danne sine holdninger og kæmpe for sine mærkesager; og her er der blandt ungdommen bred konsensus om, at klimaet skal været emnet at kæmpe for.
Viden omkring den aktuelle klimasituation er ikke svær at opspore. Tusindevis af organisationer, forskere og virksomheder danner egne analyse og foreslå optimerende tiltag til højre og venstre. Læser man disse og holder sig opdateret, kan man hurtigt erhverve sig den viden, der er nødvendig for at være en frontløber i den moderne klimakamp kæmpet af de unge.
Sidst, men ikke mindst, kan et element som tid også spille ind. Måske har unge mennesker mere tid til at sætte sig ind i klimaforholdende og forholde sig til dem: De har ikke børn, der skal køres til fodbold, have aftensmad og lægges i seng. De har i høj grad sig selv at tage vare på, hvilket giver dem mulighed for bedre at udfolde sig og kæmpe de kampe, som de mener er vigtige. Og her er det jo kun skønt, at så mange unge vælger at engagere sig i en for os alle betydningsfuld debat.