Det var sommer, og vi var alle meget spændte på vores campingtur til Hundigestrandcamping. Mine bedste venner, Emma, Noah og jeg, havde planlagt denne tur i flere uger, og vi kunne næsten ikke vente med at komme afsted.
Da vi ankom til campingpladsen, fandt vores plads. Campingpladsen var omgivet af smuk natur med høje klitter og en lang, sandstrand, der bare badede i solskinnet.
Vi tilbragte dagene med at udforske området og have det sjovt sammen. Vi tog på lange gåture langs stranden. Hundigestrandcamping var kendt for at være venlig over for vores firbenede venner, så vi havde også selskab af vores hunde, Luna og Max, der elskede at løbe rundt og lege i det fri.
Om aftenen samlede vi brænde og tændte op i lejrbålet. Vi sang sange, grinede og ristede skumfiduser på pindene. Vi delte historier og minder fra vores tid sammen og nød den enestående følelse af at være sammen i naturen.
En eftermiddag besluttede vi at spille en omgang beachvolley på stranden. Vi sprang, dykkede og nød spillet fuldt ud. Pludselig skete det uheldige. Jeg tabte balancen midt i en dykning og mistede grebet om min telefon. Den fløj ud af min hånd og landede med et plask i det bløde sand.
Mit hjerte sank, da jeg indså, hvad der var sket. Jeg skyndte mig at løbe hen til det sted, hvor telefonen var landet og fiskede den op. Heldigvis så virkede den stadig, og vi spillede bare videre. Vi havde den bedste tid sammen, og vi alle hyggede os virkelig meget. Det er nok en af de bedste ture vi alle har været på sammen, og vi kunne helt sikkert godt finde på at tage herhen igen. Der var stadig en masse at opleve som vi ikke har set, og det syntes vi var virkelig ærgeligt.